Fair fordeling af vagter og opgaver i foreningen

I de fleste foreninger bidrager medlemmer forskelligt. Nogle har tid hver uge, andre kan hjælpe få gange om året. Fairness betyder derfor ikke nødvendigvis, at alle tager præcis lige mange vagter. Det betyder, at behov og forventninger er tydelige, og at byrden ikke tavst lander hos de samme.

Vis opgaverne før I fordeler dem

Det er svært at tale om rimelighed, hvis kun koordinatoren kender hele arbejdslisten. Gør både de synlige og usynlige opgaver tydelige: planlægning, indkøb, kommunikation, transport og oprydning.

Aftal principperne

Foreningen kan eksempelvis beslutte:

• at medlemmer vælger frit i en periode
• at ubesatte vagter derefter fordeles
• at særlige livssituationer kan give undtagelser
• at store og små opgaver begge tæller som bidrag
• at koordinatorer følger op direkte og respektfuldt

Skriv principperne kort, så de ikke ændrer sig fra person til person.

Brug data forsigtigt

Hjerterum Forening kan vise gennemførte opgaver og tildelte point. Det kan hjælpe med at opdage skævheder, men tal aldrig om mennesker som tal alene. En person kan have løst få, men meget krævende opgaver.

Ranglister og hædersmarkeringer bør bruges til positiv anerkendelse, ikke til offentlig udskamning af dem, der bidrager mindre.

Rotér de mindre populære opgaver

Nogle vagter er sværere at besætte. Overvej kortere intervaller, makkerordning eller rotation. Spørg også, hvorfor opgaven er upopulær. Måske kan tidspunktet eller indholdet ændres.

Tag samtalen før frustrationen vokser

Hvis få bærer for meget, så gør problemet konkret: “Vi har seks åbnevagter næste måned og kun to personer på dem.” Det er lettere at løse end en generel fortælling om, at “ingen hjælper”.

En fair kultur opstår, når bidrag er synlige, mulighederne er fleksible, og foreningen tør justere opgaverne efter medlemmernes virkelighed.

Kilde

• DGI: Frivilligstrategi